Faciliteter for autocampere på Thorsminde Camping
Leder du efter en autocamperplads i smukke omgivelser, hvor du kan finde alt det, du har brug for? Så kan du komme forbi Thorsminde Camping lige ved Vesterhavet, mellem Holstebro og Ringkøbing og ikke så langt fra Hvide Sande. Vi har nemlig alle de nødvendige faciliteter til dig, som ankommer i en autocamper. Vi glæder os derfor til at danne rammerne for oplevelser på jeres ferie lige midt mellem hav og fjord.
Vores autocamperplads har det hele
Med en autocamperplads på Thorsminde Camping kommer I ikke til at mangle noget under jeres ophold. Her har vi alt praktisk, I kunne have brug for, samt en række forskellige aktiviteter, som I kan nyde i løbet af ferien.
Når du overnatter hos os, kan du altid:
- Tømme dit spildevand
- Tømme dit kemiske toilet
- Tanke nyt drikkevand
- Komme af med dit husholdningsaffald
- Toilet
- Bad mod betaling
- Tøjvask og tørretumbler mod betaling
- Udtjekning senest kl. 12
Hvis I ønsker at benytte de øvrige faciliteter på pladsen, er der også mulighed for det – henvend jer i receptionen (svømmehal, faciliteter til kite surfing, opholdsrum, fitnessrum og agilitybane – se priser under fanen med priser). Thorsminde autocamperplads har åbent hele året. Dog uden bemanding i vinterhalvåret.
I åbningssæsonen kan du tjekke ind i receptionens åbningstider altid fra klokken 8 (se varierende tider på døren).
Du har mulighed for at ankomme til pladsen mellem kl. 7.00 til 23.00.
Der kan bestilles morgenbrød på bestillingssedler ved toiletterne eller døren til receptionen. Sedlen afleveres i postkassen ved receptionen inden kl. 20.00. Obs! I vinterhalvåret, hvor campingpladsen er lukket, kan der tjekkes ind hele døgnet. Betaling i postkassen ved receptionen eller på hjemmesiden. Breve til betaling findes ved toiletterne.